Verdens klammeste bøger

Forleden kom en dreng hen og spurgte efter verdens klammeste bog. Han havde ikke en bestemt titel i tankerne. Han ville bare gerne have en bog med klamme ting. Og ja … hvorfor egentlig ikke? Bøger om prutter, snot, slim, mærkelige kropslyde, ulækre dyr og sjove facts kan altså noget helt særligt. De får os til at grine, rynke på næsen, og måske kan man også lære noget undervejs. Så hvis du også er på jagt efter bøger, der er lidt klamme, ret sjove og måske en smule ulækre, så har vi samlet nogle anbefalinger til dig.

Af Julie Hassing

Fagbøger om prutter, snot og alt det andet klamme. 

Her finder du historier og faktabøger om alt det, man måske ikke lige snakker om over middagsbordet. Hvad sker der egentlig med en prut? Hvorfor har vi snot? Og hvilke dyr kan være endnu klammere end mennesker? Nogle af bøgerne er fulde af sjove historier, andre er spækket med skøre facts – og nogle er begge dele.