Voksne

Med havets kæmper på jagt

Tid
18:45 - 21:00
Sted
Telefonfabrikken
Telefonvej 12,
2860 Søborg
Drop Inn
Offentlige foredrag i Naturvidenskab - Aarhus Universitet

Hvordan jager et marsvin i danske farvande? Hvordan finder en kaskelothval føde på mere end 1.000 meters dybde? Og hvordan kan en pukkelhvalmor føde og die sin unge i månedsvis uden at spise?

Kom med på en fascinerende rejse ind i hvalernes verden, hvor ny teknologi giver forskerne helt nye muligheder for at følge de imponerende dyr under vandet. Hør om hvalernes ekstreme tilpasninger, deres afgørende rolle i havets økosystemer og hvordan vi kan skabe en bæredygtig sameksistens med havets kæmper.

Foredraget holdes af Peter Teglberg Madsen, professor i sansefysiologi ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet. Han er verdensførende forsker i hvalers og flagermus’ brug af biosonar og har et bredt repertoire af foredrag. 

Foredraget livestreames og er en del af Offentlige foredrag i Naturvidenskab, som arrangeres af Aarhus Universitet i samarbejde med Carlsbergfondet. I Gladsaxe står Lokal Agenda 21 for arrangementet, som afholdes på Telefonfabrikken.  

En spændende aften for alle, der er nysgerrige på livet under havoverfladen og vil blive klogere på nogle af klodens mest fascinerende dyr.