Voksne

Tang

Tid
18:45 - 21:00
Sted
Telefonfabrikken
Telefonvej 12,
2860 Søborg
Drop Inn
Offentlige foredrag i Naturvidenskab - Aarhus Universitet

Kan tang være med til at løse nogle af fremtidens store udfordringer? Og hvad kan vi egentlig bruge tang til?

Kom med ned i tangens fascinerende verden, hvor undersøiske tangskove skaber levesteder for et væld af liv og samtidig spiller en vigtig rolle for havmiljøet og klimaet. Hør, hvad tang og alger egentlig er, hvordan man dyrker tang, og hvordan vi kan bruge den som en bæredygtig ressource.

Få også et indblik i, hvordan tang kan bruges til blandt andet fødevarer, foder og nye produkter.

Foredraget holdes af Annette Bruhn, forsker ved Aarhus Universitet, som gennem 18 år har forsket i dyrkning og anvendelse af tang. Hun har blandt andet været med til at udvikle dyrkning af sukkertang og søsalat i danske farvande og arbejder for at gøre tang til en bæredygtig ressource.

Foredraget livestreames og er en del af Offentlige foredrag i Naturvidenskab, som arrangeres af Aarhus Universitet i samarbejde med Carlsbergfondet. I Gladsaxe står Lokal Agenda 21 for arrangementet, som afholdes på Telefonfabrikken.

En spændende aften for alle, der er nysgerrige på havets liv og på, hvordan tang kan blive en del af løsningen på nogle af vores største udfordringer.